Hvis du som elev overvejer at gå på UCS10, så er der hér nogle vigtige informationer:
- Fra 3. januar 2020 kan du læse alle de ”nye” fagbeskrivelser til det kommende skoleår hér på hjemmesiden. Du kan allerede nu se vores brochure for næste skoleår under ”Fagmuligheder 2020-2021”.
- Hvis du vil gå på UCS10 fra august 2020, så skal du fra 1. januar 2020 tilmelde dig under ”Bliv elev”, som du finder på forsiden. Læs gerne fagbeskrivelserne grundigt inden, da du skal vælge dit kommende skema, når du laver din tilmelding.
- Vil du gerne vide lidt mere om livet på UCS10? Så bruger vi ikke tiden på at opdatere hele tiden med nyheder hér på hjemmesiden. Gå ind på vores Facebook- og Instagramprofil, så får du med det samme en fornemmelse af, hvordan det er at gå hos os
- Venteliste? Ja og nej…
Vi får rigtig mange elever fra andre kommuner – i år kommer næsten 50 af vores 240 elever fra andre kommuner. For at kunne styre tilmeldingerne siger vi: kommer du fra Skanderborg Kommune kan du altid få en plads på UCS10.
Kommer du fra Aarhus, Odder, Silkeborg eller Horsens Kommune, så skal du blot tilmelde dig inden 1. marts 2020, så er du også garanteret en plads.
Efter 1. marts 2020 opretter vi venteliste for elever, der kommer fra andre kommuner.
I november havde vi ca. 300 gæster til informationsmøde. Hér fortalte vi om livet på UCS10 – værdier, fagmuligheder og holdninger – og efterfølgende kunne gæsterne møde både elever og undervisere på linjerne.
Hvis man ikke kunne deltage på det ”store” informationsmøde i november, så holder vi to ”små” informationsmøder i januar og februar.
– Lørdag d. 18. januar kl. 12.00-13.30. Dette møde er for alle men det er særligt lagt en lørdag for at tilgodese efterskoleelever
– Tirsdag d. 18. februar kl. 17.00-18.30 holder vi årets sidste informationsmøde.
Begge informationsmøder foregår på UCS10, Højvangen 6, Skanderborg.