




Den 1. oktober blev der både løbet og gået mange kilometer, da vores store sponsorløb fandt sted.
Hele skolen var samlet til en dag fyldt med fællesskab, energi og kampgejst. Eleverne havde på forhånd fundet sponsorer, som donerede penge for de kilometer, der blev tilbagelagt. Det gav ekstra motivation til at yde det bedste og presse sig selv lidt mere.
Ruten gik gennem et skovområdet, og undervejs blev der heppet højt fra både klassekammerater og lærere. Stemningen var festlig, og solen tittede frem, så det blev en god dag for alle.
Dagen handlede ikke kun om at løbe langt, men også om at gøre en forskel. Med hver eneste kilometer kom eleverne tættere på at samle et flot beløb ind til børn og unge, der lever med sorg. Nu venter vi spændt på, hvad det samlede beløb lyder på.