Der har været lidt dødt på hjemmesiden, og det skyldes naturligvis den meget udfordrende Corona-periode, hvor vi har forsøgt at drive fjernundervisning via Teams og Meebook.
NU er eleverne tilbage i huset, og det er fantastisk!
Vi tog i mod dem i sidste uge med morgenbrød, virtuel fællessamling, musikquiz, Kahoot og bingo 🙂
Udover vores nuværende elevhold gør vi klar til individuelle samtaler med ca. 280 familier i den kommende tid. Vi glæder os til at møde elever og forældre, og alle de kommende familier skulle gerne have fået en tid, hvor de kommer på besøg på UCS10 og snakker fag, opstart mm.
Sidst skal det nævnes, at vi er i fuld gang med ansættelsesprocessen af 4 nye lærere til det kommende skoleår. Det er vildt spændende, og vi glæder os til at kunne præsentere hele teamet til næste skoleår.
Som I kan se, så keder vi os ikke 🙂 Derfor bliver denne forårshilsen også en kortere én af slagsen.
Hvis I vil følge med i vores dagligdag, så følg os på Facebook og Instagram:
– www.facebook.com/UCS10
– Instagram: ucs10skanderborg
Til helt nye på vores hjemmeside; under “Vigtig info til næste års elever og forældre” hér på hjemmesiden finder I også vores brochure. Den giver et godt indblik i værdier, rammer, medarbejdere og skemamuligheder.