Med fodboldlinjen kombinerer du din interesse for fodbold, sund kost og din krop med en 10. klasse. Vi vil have 10 lektioner fodbold om ugen, og dermed er 1/3 af dit skema med fokus på fodbold; kan du sige nej til det?
I de sidst 4 år har vi haft mellem 65 og 75 spillere tilmeldt fodboldlinjen, og du kan forvente følgende:
Hvis det er første gang, du er på vores hjemmeside, vil vi anbefale dig at læse hele teksten hér under “Kommende elever”. Og når du er færdig med det, så tjek gerne resten af hjemmesiden, så du får et godt indblik i, hvordan livet er på UCS10.
Start dog gerne med et kig ind i vores digitale brochure, hvor du kan se fagmuligheder, skema, medarbejdere mm.:
https://brochure-outsource-dk.com/ucs10/2023/mobile/index.html
Vigtig info vedr. UCS10
Vi har oplevet en kæmpe søgning fra elever i en årrække nu og er gået fra 200 til 400 elever på 5 år. Det er vi stolte af, og vi gør vores bedste for at løfte opgaven.
Det betyder også, at hvis vi også næste skoleår får over 400 elever, så kan vi blive nødt til at ændre på de fagmuligheder, som man kan se på vores hjemmeside og i den digitale brochure. UCS10 vil som udgangspunkt være HELT det samme, men den enkelte elev vil muligvis få lidt færre fag at vælge imellem.
Det betyder også, at vi fra skoleåret 2025-2026 ikke kan garantere alle elever fra andre kommuner at få en plads hos os.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til dette, så kontakt gerne leder, Anders Jepsen, på 24765852 eller på mail: anders.jepsen@skanderborg.dk.
Tilmelding til skoleåret 2024-2025
Vi åbner for tilmeldingen til UCS10 mandag d. 15. januar 2024
Husk at du også skal tilmelde dig UCS10 via optagelse.dk, som forventes at være åben for tilmelding fra den 15. februar til den 13. marts.
Nb. Alle elever, der tilmelder sig hér på UCS10 inden 13. marts, er garanteret en plads på UCS10 til det kommende skoleår. På baggrund af stor søgning fra andre kommuner opretter vi venteliste for elever fra andre kommuner efter d. 13. marts, og derefter er der ikke garanti for en plads på UCS10.
Elever fra Skanderborg Kommune er sikret en plads “året rundt”.
Informationsmøder 23-24
Vi afholder det “store” informationsmøde” tirsdag d. 28. november kl. 17.00-18.30, hvor I kan møde både elever og lærere. Følg med hér på hjemmesiden og på vores Facebookside og Instagramprofil i starten af november for mere info.
Vi afholder derefter “små” informationsmøder i december og januar, hvor det primært er ledelsen, der er til stede og informerer om livet på UCS10.
————————————
Status på UCS10
Du er landet på vores hjemmeside i en fantastisk periode på UCS10: 400 elever har i år valgt at gå på UCS10, og vi har ind til videre haft et super skoleår.
Hvad er ucs10 beskrevet i korte træk?
Vores elever er fordelt på vores 14 linjer – og på mange af vores andre tilbuds- og kursusfag.
Vi vil anbefale, at du kigger rundt på vores hjemmeside, så du får et godt indtryk af vores mange fagmuligheder.
Kort fortalt kalder vi UCS10 for en “dagsefterskole”, da vi godt kan lide værdierne på efterskolerne. Masser af fællesskab, hverdagen skal brydes, og så skal hver enkelt elev mærke, at vi er opmærksomme på deres trivsel.
————————————
Sociale medier
Vi bruger ikke oceaner af tid på at opdatere vores hjemmeside med nyheder og billeder, men hvis du vil se lidt mere til vores hverdag, så find os på Facebook og Instagram:
facebook.com/UCS10
Instagram: ucs10skanderborg
https://brochure-outsource-dk.com/ucs10/2023/mobile/index.html